KUNDERNES SUCCES ER VORES VIGTIGSTE MÅL

Layhers ingeniører arbejder hele tiden på at udvikle nye produkter, som kan gøre stilladsbygning endnu mere økonomisk og sikker. Vores fokus er på de faktorer, som har indflydelse på montageeffektiviteten, herunder vægt, form og antallet af stilladsdele. Vi er derfor hele tiden på udkig efter nye materialer og produktionsprocesser. Blot få ekstra stilladsdele kan bidrage til at udvikle nye forretningsområder for vores kunder, så de kan udnytte deres materialer mere effektivt og økonomisk. Ensartede systemdimensioner og relevante kombinationsgodkendelser sikrer, at alle vores nyudviklede produkter kan bruges sammen med eksisterende stilladsdele i Layhers produktsortiment - herunder tidligere produktgenerationer. Det sikrer kundernes investering. Og styrker vores integrerede systemløsning.

LAYHER LIGHTWEIGHT – DEN NYE DIMENSION INDEN FOR STILLADSER

Montage, nedtagning og transport udgør 80% af omkostningerne til stilladser. Undersøgelser har vist, at en reduktion af stilladsdelenes vægt giver vores kunder en mere effektiv montage og nedtagning - og bedre udnyttelse af deres transportkapacitet. Det er her vores nye Layher Lightweight-løsning kommer ind i billedet. Med bedre stålkvalitet, nye produktionsprocesser og designforbedringer har vi minimeret vægten
for Blitz- og Allround-stilladssystemets standarddele – uden at gå på kompromis med deres store belastningskapaciteter. Montagehastigheden kan øges med 10%, og transportkapaciteten med op til 12%. Vores integrerede systemtilgang betyder, at de nye lette produkter også nemt kan kombineres med tidligere produktversioner. Vi tilbyder naturligvis også kombinationsgodkendelser.

DEN TILLADTE NYTTELAST BESTEMMER LASTVOGNENS
LASTKAPACITET. VORES KOMPONENTERS LAVE
VÆGT ØGER LASTVOGNES LASTKAPACITET MED
12%.

LIGHTWEIGHT-KOMPONENTER KAN KENDES PÅ DET
LYSENDE RØDE MÆRKE MED LW-BANDEROLE OG
LAYHER LIGHTWEIGHT-SEGLET.

VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG