LAYHER HAR SIDEN VIRKSOMHEDENS GRUNDLÆGGELSE I 1945
FOKUSERET PÅ AT UDVIKLE INNOVATIVE
STILLADSLØSNINGER OG SÆTTE NYE STANDARDER
FOR
BRANCHEN. 

1945: WILHELM LAYHER GRUNDLÆGGER VIRKSOMHEDEN I GÜGLINGEN-EIBENSBACH

Den familieejede virksomhed ligger det samme sted, som den altid har gjort: Verdens største producent af stilladssystemer har rødder i den tyske delstat Baden-Württemberg.

1951: UDVIKLING AF DET TYSKE SALGSNETVÆRK INDLEDES

Åbning af de første afdelinger i Frankfurt/Main, Hamburg, Düsseldorf og Nürnberg. Layher har et omfattende globalt netværk af datterselskaber og nationale servicecentre. Alene i Tyskland har vi i dag 30 servicecentre så du altid kan finde et tæt på dig.

1957: PRODUKTIONEN UDVIDES MED NYE STÅL- OG ALUMINIUMSMATERIALER

Stiger og stigestilladser i træ var nogle af de første produkter, vi begyndte at fremstille. Produktionen blev udvidet med rørstilladser i stål og aluminium i 1957. Det blev startskuddet til den første generation af Layhers kendte rullestilladser – med den karakteristiske boltfri forbindelsesteknologi.

1965: BLITZ SÆTTER NYE STANDARDER FOR KONSTRUKTION AF FACADESTILLADSER

Med blot seks standarddele og enkel montage, kan det klassiske Layher-udstyr hurtigt omdannes til et sikkert arbejdsstillads til alle typer arbejde. Rammesystemet i stål og aluminium er blevet udviklet løbende siden lanceringen i 1965. Vægtreduktionen på 2,5 kg i 2001 har gjort det endnu hurtigere og mere sikkert at montere.

1970: INTERNATIONALISERINGEN BEGYNDER

Grundlæggelse af de første datterselskaber i Holland, Frankrig og Schweiz. Layher har i dag datterselskaber i 40 lande verden over på alle kontinenter – og et omfattende netværk af nationale servicecentre.

1974: ALLROUND-STILLADSER – EN BANEBRYDENDE OPFINDELSE

Allround-stilladset i stål og aluminium med boltfri kilelåshoved og otte tilkoblingspunkter på samme niveau har erstattet traditionelle stilladser med rør og koblinger. Dette originale system tilbyder imponerende mange anvendelsesområder og er siden lanceringen i 1974 løbende blevet forbedret.
Med de nye produkter, som bl.a. omfatter Allround-stilladsets STAR-ramme i 2007 og Allround-stilladsets Brosystem i 2009, har vi udviklet yderligere anvendelsesområder og nye forretningsområder for vores kunder. I 2013 satte vi en ny milepæl inden for stilladsbygning med den fjerde generation af Allround-Stilladset - Allround Lightweight.


1978: TRAPPETÅRNE SIKRER EN HURTIGERE OG MERE SIKKER OPSTIGNING

Layher Trappetårne, som supplement til Blitz- og Allround-stilladser, går helt tilbage til 1978. I dag fås et konstruktionssæt med blot få standard stilladsdele og veldesignede ekstra dele til stort set enhver tænkelig opgave. Fra repostrapper til trappetårne i offentlige områder – med forskellige etage- og udgangshøjder og forskellige bredder og belastningskapaciteter til entreprenører, industrielle virksomheder og event-planlæggere.

1984: OVERDÆKNINGER TIL VEJRBESKYTTELSE FORHINDRER AFBRYDELSER AF ARBEJDET

Siden lanceringen i 1984 har kassettetaget budt på optimal beskyttelse mod vejr og miljø. Stillads og materialer forbliver godt beskyttet under ombygning og restaurering, og tagoverdækningen gør det muligt at fortsætte arbejdet i al slags vejr. Keder Overdækningen, som blev præsenteret i 1999, og den forbedrede Keder XL Overdækning fra 2011 er fleksible, økonomiske og komplette løsninger i et let design – med en spændvidde på op til 40 m og mulighed for kombination med andre systemer. Tagoverdækninger til vejrbeskyttelse, anvendes både til nybyggeri og renovering i industrien og byggebranchen.

1985: SCENER, PODIER OG TRIBUNER TIL DEN STORE VERDENSTURNÉ

Layher Event-systemer er baseret på det ekstremt robuste og stærke Layher Allround-stillads, som blev udviklet i 1985. Systemet har mere end 30 år på bagen og omfatter scener, podier og tribuner og udvides løbende med fleksibel systemteknologi og praktiske enkeltdele.

1998: PROTECT-SYSTEMET ER SYSTEMLØSNINGEN TIL INDDÆKNINGER

Protect-Systemet har siden 1998 udviklet nye forretningsområder for vores kunder. Protect-Systemet er kompatibel med både Allround- og Blitz-stilladset og opfylder strenge krav til miljøbeskyttelse, støjreduktion, vejrbeskyttelse og sikker beskyttelse af omgivelserne – i både økonomisk og æstetisk henseende.

2010: STØBESTILLADS TG 60 – INNOVATION PÅ STEDET

Allround-Stilladset er et fleksibelt system til enhver byggeplads: Med kun få ekstra stilladsdele tilpasses det sikkert, nemt og hurtigt til byggepladsens krav til eksempelvis stilladsforstærkning, trappetårne, brobygning og beskyttelse.

Støbestilladset TG 60, som blev præsenteret første gang i 2010, åbner op for endnu flere muligheder med Layher Allround-Stilladser. Innovativ montage og integreret sidebeskyttelse gør det nemmere end nogensinde at opstille et støbestillads.


2013: LAYHER LIGHTWEIGHT – DEN NYE DIMENSION INDEN FOR STILLADSER

Hos Layher går sikkerhed og økonomi hånd i hånd. Nye materialer, nye produktionsprocesser og designforbedringer gør vores systemer lettere, hurtigere og stærkere – og endnu mere økonomiske.

2016: ALLROUND FW SYSTEMET – PROBLEMFRI INTEGRATION AF GITTERDRAGER

Med Allround FW Systemet har Layher udviklet et helt nyt koncept til opbygning af stærke og fleksible gitterdragersystemer med høj bæreevne og store spændvidder. Det nye produkt består af kun 3 basisdele: Allround FW Søjler, Allround FW Horisontaler og de justerbare Allround FW Diagonal stag - og kan let integreres med Allround-systemet.

VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG